Landbrugsavisen 24. april 2019

Commoditrader i Landbrugsavisen 24. april 2019

"Prisvindende iværksættere kan nu endelig åbne deres platform for kornhandel for landmænd og handelshuse." Skriver LandbrugsAvisen den 24. april, samme dag som Commoditrader åbnede. Læs hele artiklen

Billedet er fra Agromek 2018, hvor Commoditrader vandt førstepladsen som Årets innovative idé i agroindustrien.

 


Effektivt landbrug 6. oktober 2018

Effektivt landbrug var med til Commoditrader fyraftensmøde 6. oktober 2018. Det kom der en artikel ud af:

Ny markedsplads til handel med korn og råvarer

Effektivt Landbrug var med til Commoditraders fyraftensmøde


Kim Kjær Knudsen: Fremtidens landbrug er digitalt

Kim Kjær Knudsen, ejer af Allindemaglegaard og er medlem af bestyrelsen i Commoditrader.

Teknologi og digitalisering er vejen frem for dansk landbrug, mener svineproducent Kim Kjær Knudsen. Han kalder Commoditrader en videreførelse af andelstanken version 2.0.

Kim Kjær Knuden er ikke bleg for at stille sig forrest i medierne og stå på mål for dansk landbrug. Men han tager også gerne kampen op mod konventionel tænkning og forældede metoder i branchen. Det har ofte givet ham modvind fra både medier og kollegaer, men for Kim er det vigtigt at blive ved med at debattere, hvordan landbruget skal udvikle sig.

"Fremtidens landbrug er digitalt, det er jeg ikke i tvivl om. Spørgsmålet er, om vi i landbruget er klar til at gå med udviklingen," siger Kim Kjær Knudsen.

Selv har han investeret millioner i ny teknologi på sine gårde, og nu går han ind i digitalisering af handlen.

”Vi har en filosofi om at være førende inden for moderne teknologiske løsninger. Og det er lige meget om det gælder fodring i staldende eller arbejdet i marken,” fortæller Kim Kjær Knudsen.

Fremtidens landbrug er digitalt

Kim Kjær Knudsen har siden 2008 drevet svineproduktion på Allindemaglegaard sammen med sin bror og far. En produktion med 2700 søer, 100.000 slagtesvin og 9 millioner kilo gris om året, på 1100 hektar og med 50 medarbejdere i Danmark. En størrelse der med tiden har krævet nye metoder og effektive løsninger. Nogle af de løsninger tæller moderne stalde med miljøteknologi, der mindsker lugtgener, fire vaskerobotter, computerstyret fodring, GPS-styring i traktorerne og automatiseret og digital registrering af al data i både marker og stalde.

På samme måde ønsker han med Commoditrader at skabe en ny måde at handle på i landbruget. Derfor har han også valgt at investere i platformen:

”I 10 år har vi diskuteret vores måde at handle på. I stedet for bare at brokke os over status quo, så handler vi nu på det”

Kim kalder Commoditrader en videreførelse af andelstanken version 2.0, som alle dele af landbruget skal nyde godt af - både store og små landmænd såvel som leverandørerne.

For i sidste ende handler det om kroner og øre. Kim regner selv med, at Commoditrader kan sikre ham en halv million mere på bundlinjen om året.


Commoditrader Talk - Agromek 2018

https://youtu.be/X1SBiigK0R8

"Hvis man kommer udefra og ikke har indgående kendskab til landbruget, kan det være let af tro, at landmanden stadig er denne her strågnavende mand i marken. Kommer man til Agromek 2018, er det tydeligt, at det absolut ikke er sådan. Landbruget er ikke gået i stå. Landbruget er i rivende udvikling - en rivende teknologisk udvikling. Der er robotter, sensorer på marken og i stalden, og hver dag håndterer landmanden digitale løsninger og teknologi. Det eneste sted der ikke er digitaliseret, er faktisk handlen med landbrugsvarer. Og derfor vil jeg gerne præsentere Commoditrader - landbrugets nye digitale handelsplatform."

Til dette års Agromek havde Commoditraders medstifter Julie Karl Koch Fahler æren af at tale på Speakers Corner. Her løftede hun sløret for detaljerne i Commoditrader markedspladsen, og de funktioner og services alle handlende i landbruget kan se frem til. Se selv videoen og få større indblik i Commoditrader og fremtidens digitale landbrugshandel.

Tilmeld dig, og vær først på markedspladsen, når den åbner.


Jyske Bank TV

Jyske Bank TV havde fat i Julie Fahler på Agromek 2o18 til en snak om fremtidens handel i landbruget

Se indslaget på Jyske Bank TV

Julie Karl Koch Fahler i Jyske Bank TV, på Agromek 2018


Køb sojaskrå med din smartphone

Julie Karl Koch fahler ser frem til at lancere Commoditrader - en digtital markedsplads for korn og råvarer

Commoditrader lancerer online markedsplads

"Når Commoditrader går i luften i begyndelsen af 2019, står danske landmænd med et potentielt stærkt værktøj i hånden."

Sådan skrev LandbrugsAvisen efter at have været forbi Commoditraders stand på Agromek 2018.

Læs artiklen: 

 

 

 


Handelsrådgiver: Lav en strategi, før du handler

John Jensen, handelsrådgiver for AgroMarkets anbefaler at man laver en handelsstrategi, når man handler korn og råvare

Handel med korn og råvarer er ikke nogen ukompliceret affære. Men med de rigtige værktøjer, indsigt i markedet og en klar strategi, kan du opnå bedre priser og undgå at lave store fejl, når du handler. Her får du ekspertens råd til, hvorfor en handelsstrategi er vigtig, og hvad du skal være opmærksom på.

Handel med korn og råvarer er ikke nogen ukompliceret affære, men med de rigtige værktøjer, indsigt i markedet og en klar strategi, kan du opnå bedre priser og undgå at lave store fejl, når du handler. Her får du ekspertens råd til, hvorfor en handelsstrategi er vigtig, og hvad du skal være opmærksom på.

Landbruget er i en konstant udvikling. For at kunne opretholde en god økonomi må landmændene hele tiden kigge efter nye og smarte løsninger. I mange landbrug finkæmmes produktionen for at finde yderligere muligheder for effektivisering og besparelser

”Dansk landbrug er i høj grad moderniseret og effektiviseret, og ofte kan der simpelthen ikke klemmes en øre mere ud ift. produktiviteten”, forklarer John Jensen, der er chefanalytiker og handelsrådgiver hos AgroMarkets.

Men på handelssiden halter udviklingen efter, og ifølge John Jensen er det derfor værd at kigge mod råvarehandlen. Især også med tanke på, at mere end 60 % af landmænds bundlinje er forbundet med køb og salg af råvarer.

”Blandt andet er foder en af primæromkostningerne for svine-, kvæg- og mælkeproducenter, og derfor er det heller ikke uvæsentligt at se på, hvordan man kan reducere den post. Selvom der tilsyneladende ikke er særligt store prisudsving, så kan der faktisk være en hel krones forskel i afregning på samme vare inden for samme år – så der er i høj grad noget at komme efter,” fortæller John Jensen.

Hvad er nettoprisen?

Og i råvarehandlen er det nettoprisen, der er afgørende. Det er nemlig den, man skal kunne gennemskue, før man begynder at handle, og før man kan sælge, når prisen er i top, og købe når prisen er i bund – og det er målet.

I teorien burde nettoprisen kun dække over prisen på varen + omkostningen til den lastbil, der fragter korn mellem køber og sælger. Men sådan er det ikke, og ofte overser mange landmænd afgørende elementer såsom fradrag, når de forholder sig til en pris og skal beslutte, om de skal købe eller sælge.

”Og så mister man nemt overblikket over, hvad man reelt set betaler for varen,” forklarer John Jensen. Derfor har AgroMarkets fx lavet en kornberegner, hvor man kan sammenligne tilbuddene fra foderstofferne. Og se, om man får den mest attraktive nettopris. Følgende faktorer påvirker ifølge ham den nettopris, du ender med at betale eller få for en vare.

  • Prisudsving i markedet
  • Afstanden mellem køber og sælger (logistik)
  • Fradrag (fx for urenheder, vand, rabatter m.m.)

Når du handler, så gør det med vilje

Derfor er det vigtigt at kende de præcise betingelser, man handler under, for at kunne gennemskue, hvad nettoprisen reelt er, og om det er klogt at købe eller sælge.

”Når du handler, så gør det med vilje” - lyder John Jensens mantra for råvarehandel. Ifølge ham er det alfa og omega, at man har en klar strategi, før man begynder at handle. Han opridser følgende grunde til at lave en handelsstrategi:

  • Når man har et klart mål, er det nemmere at nå det
  • Den pris man opnår, er mere forudsigelig
  • Man undgår at handle i den forkerte ende af priskurven, og lave dumme fejl, der tager ti år at rette op på igen.
  • Man får et større overblik

”En handels- og finansstrategi kan ikke give dig svaret på, hvad der sker i fremtiden, men det gør dig klar til at træffe den rigtige beslutning, når du står i situationen,” forklarer John Jensen.

Handel er et håndværk, der kan læres

Hos AgroMarkets definerer man en succesfuld handelsstrategi som en strategi, der på lang sigt giver mindre prisudsving og en bedre pris end den gennemsnitlige markedspris. Bag en succesfuld handelsstrategi ligger ifølge AgroMarkets’ rådgivere tre elementer, man skal forholde sig til:

  • Hvornår man skal handle
  • Hvor meget man skal handle ad gangen
  • Hvordan man undgår at blive ramt af grådighed og frygt

Nogle af de værktøjer man kan bruge er fundamental analyse og teknisk analyse. Nogen sværger til det ene og andre bruger udelukkende det andet. John Jensen bruger selv en kombination, og opfordrer andre til at gøre det samme. Der findes selvfølgelige også andre strategier, fx at handle på et fast tidspunkt hvert kvartal, eller når mægleren ringer med et godt tilbud, men dem anbefaler han ikke, at man bruger.

Det vigtigste er dog, at man sætter sig ind i tingene, laver en strategi og følger den. Og spørger man John Jensen, så skal man ikke være bange for at tage handlen i egne hænder:

”Handel er et håndværk, og et håndværk kan læres,” siger han.

 

AgroMarkets overvåger globale finans- og råvaremarkeder og tilbyder analyse og rådgivning til landbruget. AgroMarkets har indgået et samarbejde med Commoditrader og kommer til at tilbyde rådgivning via platformen.

Læs mere om AgroMarkets

Læs artikel om Commoditraders deltagelse i SAGRO og AgroMarkets HandelsErfa her


Iben og Anders Møller: Lokal og digital handel går hånd i hånd

ejere af Strids Mølle Iben og Anders Møller

Iben og Anders Møller puster nyt liv i lokal gårdhandel og traditionelle håndværk, når de i november genåbner Strids Mølle.

Inden længe kommer vandmøllen på Strids Mølle igen til at dreje rundt. Og snart vil duften af nybagt brød og hjemmeristet kaffe brede sig. Den 800 år gamle mølle er blevet restaureret og Strids Mølle bageri, mølleri og madmarked åbner dørene den 17. november i år. Ejerne Iben og Anders Møller fra Kattrup Gods står også bag Commoditrader, og ifølge dem er værdierne bag den digitale og lokale markedsplads de samme.

Bæredygtigt og lokalt produceret

Iben og Anders Møller ejer og driver landbruget Kattrup Gods. De har længe haft en drøm om at åbne Strids Mølle, og nu genoptager de gamle traditioner og håndværk i nyrenoverede rammer.

”Vi vil give folk muligheden for at opleve en bedre måde at spise på, ved at åbne op for direkte kommunikation mellem landmand og forbruger og give dem adgang til friske lokale fødevarer,” fortæller Anders Møller.

”En anden grund til, at vi gerne vil åbne Strids Mølle er, at vi synes stedet symboliserer det gode håndværk. Strids Mølle har altid været et sted, hvor tingene er blevet gjort ordentligt og fra bunden. Kornet er blevet malet på stenkværn drevet af vandmøllen, og kornet er ikke kommet længere væk fra, end det kunne køres med hestevogn. Med moderne ord ville man sige, at det var bæredygtigt og lokalt produceret,” forklarer Iben Møller.

Vil genoplive lokalt gårdsalg

hovedparten af produkterne i gårdbutikken kommer fra lokalområdet, både egne produkter og fra lokale producenter. På den måde vil Iben og Anders sætte fokus på sporbarhed og fra jord-til-bord princippet.

”Vi ønsker at genoplive den traditionelle handel mellem forbruger og producenter, hvor man køber ind lokalt direkte fra gården eller på markedet”

Digital handel uden mellemled

Netop principperne om direkte handel og fair betaling for råvarer til dem der producerer dem, er nogle af grundene til Iben og Anders har valgt at investere i handelsplatformen Commoditrader.

”Selvom handlen med korn og råvarer på Commoditrader foregår på moderne præmisser, så er principperne de samme. Vi ønsker at skabe en mere direkte kontakt mellem købere og sælgere. På Commoditrader er markedspladsen bare digital,” forklarer Iben Møller, der også sidder i bestyrelsen for Commoditrader.

Kattrup Gods er et konventionelt landbrug, der dyrker agerbrug på ca. 400 hektar, skovbrug på 400 hektar og juletræsproduktion på omkring 40 hektar. De producerer primært møllehvede og maltbyg. Ejerne Iben og Anders Møller er i gang med restaureringen og genåbningen af den gamle Strids Mølle. Her hvor der skal være madmarked, bageri og cafe og blive et folkeligt samlingspunkt for hele lokalsamfundet.

Strids Mølle åbner den 17. november. Læs mere her


Commoditrader kåret som årets innovative ide i Agroindustrien

Commoditrader vinder Løvens hule på Vækst'18. Commoditrader kåret som årets innovatiove ide i agroindustrien.

Inden vi overhovedet har lanceret Commoditrader og åbnet markedspladsen, blev vi inviteret til Vækst'18. I konkurrencen "Løvens Hule" dystede vi mod tre andre upcomming virksomheder om titlen som "årets nye ide i agroindustrien"

To minutter. Så lang tid tager det at præsentere Commoditrader og konceptet bag. Det var i hvert fald vilkårene i konkurrencen "Løvens hule" på Vækst '18. Præcis som i TV showet af samme navn får en ny virksomhed to minutter til at overbevise et panel af skarpe dommere. Og det gjorde Commoditrader.

Den bedste præsentation og mest innovative idé

Dommernes begrundelse for at udråbe Commoditrader til vindere var leveringen af en virkelig god og gennemarbejdet præsentation. Og så kom Commoditrader ifølge dommerne med den mest innovative idé.

"Vi har valgt dem som tænker mest innovativt, og potentielt kan disrupte hele landbruget," lød dommernes begrundelse.

Tilhørerne i det fyldte lokale fik underholdning for alle pengene. Udover Commoditrader kunne de høre om et digital fugleskræmsel, lasermonitorering af insekter og datastyring af produktionen.

Læs mere om alle funktionerne på Commoditrader og tilmeld dig, for at modtage nyheder og information, når markedspladsen åbner.

Vækst'18 blev præsenteret af Landbrugsmedierne og Yara

Læs mere på LandbrugsAvisen

 


Jytte Rosenmaj: Sikkerhed i digital landbrugshandel

Jytte Rosenmaj bestyrelsesformand Commoditrader

Andre brancher har fundet løsninger på sikkerhed i digitaliseringen af transaktioner og udveksling af varer. Det kan man naturligvis også i landbruget, mener Jytte Rosenmaj.

Hvordan skaber man sikkerhed i digital handel med korn og råvarer? Det er et af de hyppigste spørgsmål Commoditrader får om digitaliseringen af landbrugshandlen. Jytte Rosenmaj giver her sit syn på udfordringerne og mulighederne.

Jytte Rosenmaj var med til at starte Idavang, der i dag er en af de største danske svineproducenter i Litauen og Rusland. Hun er desuden meget aktiv i branchen, med flere bestyrelsesposter og som formand for Danish Farmers Abroad. Og nu er hun indtrådt som investor og medlem af bestyrelsen i Commoditrader.

I kraft af flere års virksomhedsdrift i udlandet har Jytte Rosenmaj særligt fokus på de nye muligheder, Commoditrader giver for lettere adgang til handel på tværs af grænser.

”Idavang handler med mange lokale, men også med kornproducenter uden for Litauen. Det ville være fantastisk at have en portal, hvor man kunne komme i kontakt med et større marked.” siger Jytte Rosenmaj.

International og lokal kornbørs

Men Commoditraders funktion kan ligeså vel være at skabe større indsigt og forbindelser i lokale markeder.

”Det er ikke usandsynligt, at Commoditrader også kommer til at facilitere mere nabohandel, fordi en landmænd lige pludselige finder ud af, at en anden landmand i hans lokalområde sælger lige præcis den råvare der skal bruges,” forklarer Jytte Rosenmaj, og fortsætter

”Sommeren 2018 var eksempel på, hvordan digital kontakt er blevet et nødvendigt værktøj for landbruget. Tørken satte spontant gang i online kornbørser for udveksling af korn og halm mellem landmænd.

Digitaliseringen af landbrugshandlen er strengt nødvendig

Landbruget har i høj grad taget nye teknologiske hjælpemidler til sig, men som det ser ud i dag, foregår store dele af handlen stadig analogt og baseret på personlige relationer. Ifølge Jytte er det kun et spørgsmål om tid, før udviklingen også er fuldt udrullet her:

”Det er naturligt at landbrugserhvervet skal digitaliseres, med de fordele det giver – og som det er sket med stort set alle andre erhverv. Den fordel der er for landmanden, ved at minimere sine omkostninger i en transaktion, er strengt nødvendig.” forklarer Jytte Rosenmaj.

Jytte lægger heller ikke skjul på, at netop muligheden for at reducere transaktionsomkostninger har en stor betydning for hendes interesse i Commoditrader. En af landbrugets største udgiftsposter er netop korn og foder, og i en virksomhed af Idavangs størrelse, er der potentielt rigtig store gevinster at hente.

Sikkerhed i digital handel

Nogle af de spørgsmål, som oftest følger med digitalisering, omhandler sikkerhed og tillid. For hvordan sikrer man, at en udveksling og transaktion, der normalt foregår fysisk med et håndtryk, kan varetages digitalt?

”Når man skal overgå til en ny og mindre personlig handelsform, skal man jo finde andre systemer for tillid og sikkerhed. Det har man fundet løsninger på i andre brancher, der er fuldt digitaliserede, så det kan man selvfølgelig også her,” siger Jytte Rosenmaj.

En essentiel del af Commoditraders handelsplatform er fokus på høj sikkerhed. Det håndteres gennem kreditvurderinger og brugervurderinger, hvor man anmelder hinanden efter en handel. Helt ligesom på andre tjenester som Airbnb. På den måde får man indsigt i modparten, inden man indgår en handel.

”Det er vigtigt, at eventuelle brodne kar afslører sig selv på platformen, så det automatisk får den konsekvens, at de øvrige handlende på platformen vælger de brodne kar fra,” forklarer Jytte Rosenmaj.

Læs mere om sikkerhed og andre funktioner på Commoditrader.