Commoditrader på forsiden af Grovvarenyt

Julie Karl Koch Fahler og Ida Boesen har stiftet Commoditrader, som er landbrugets nye online markedsplads, hvor der kan handles korn og råvarer. Køb og sælg korn og foder direkte fra computeren eller telefonen.
Julie Karl Koch Fahler og Ida Boesen er stifterne af Commoditrader.

Ny online markedsplads for både grovvarebranche og landmænd

Commoditrader er blevet interviewet til Grovvarenyts ugebrev, nr. 37, september 2018.

Læs hele artiklen her

 

 

 

 

 

 

 

 

Grovvarenyt_37-2018


Landmand ændrer funktionaliteten på Commoditrader

”Hvordan ved jeg at dem jeg normalt handler med, og som jeg har et godt og professionelt forhold til, også kommer med om buddet når jeg handler igennem Commoditrader?” -sådan lød spørgsmålet fra en af de større danskejede planteavlere i Europa, da han havde oprettet en profil på Commoditrader. Og netop dér begyndte arbejdet med at finde en løsning hvor platformen både kan bruges til at finde priser i markedet som hidtil, hvor køber og sælger kan gøre sig synlige for andre handlende via platformen, samt på en nem og effektiv måde at kunne dykke ned i markedet for at finde den bedste køber eller sælger, lige meget om de er landmænd, grovvareselskaber, møller eller handelshuse, og om de har stillet priser på platformen eller ej.

”Vi har sammen med Hans Damgaard Poulsen fra JD Agro Cocora farmen i Rumænien udviklet og tilføjet en ny og helt central funktionalitet på platformen, som gør det muligt for landmanden at opsøge den bedste pris i markedet. Man vil nu kunne tilbyde sit korn til omkringliggende svineproducenter, grovvareselskaber eller handelshuse, da man nu kan se alle brugere på platformen, lige meget om de har annoncer på platformen eller ej, og man vil derfor for alvor vil kunne dykke ned i hvem som man er interesseret i at handle med, og sende en forespørgsel om en pris direkte til modparten.” Siger Ida Boesen, en af stifterne af Commoditrader. Hun tilføjer desuden at ambitionen med Commoditrader er at skabe bedre markedsindsigt og markedsadgang, hvorfor det har en reel værdi for den enkelte at få flere bud – også når brugeren ikke nødvendigvis er i markedet for at handle. Hun uddyber ”Den konkrete indsigt man får når man modtager bud fra andre handlende, er værdifuld. Man kan jo også bruge denne indsigt til at forhandle samme pris som man ser et andet sted i markedet, med ens foretrukne modpart – det vigtigste er at have noget at vægte priserne ud fra, og det fås ikke mere konkret end når man får så mange som muligt med om buddet” 

”Jeg har nu muligheden for at udvælge hvem jeg ønsker bud fra når jeg står og vil handle, og i stedet for at ligge og ringe rundt hele dagen, kan jeg nu dele min annonce med specifikke købere, og bede dem stille deres pris inden udgangen af dagen. Til sidst kan jeg så vurdere hvem jeg vil fortsætte forhandlingerne med ud fra de inputs jeg har fået – det vil spare mig for en masse tid, og gøre at jeg sikrer mig at jeg får fat i hele markedet, og derved den bedste pris og de bedste vilkår.” udtaler Hans Damgaard Poulsen fra JD Agro Cocora i Rumænien, som til daglig driver 14.000 hektar.


Grainsense og Commoditrader lancerer samarbejde under høst

Grainsense apparatet kan teste flere kvalitetsparametre på korn i Danmark op til 3 uger inden høst

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at vi hos Commoditrader går ind for digitalisering. Vi ved dog også, at vi ikke kan udvikle alt til alle, og derfor holder vi også øje med andre innovative tiltag. Vi vil så vidt muligt lave partnerskaber med dem, der kan skabe ekstra værdi for jer brugere.

Vi har i løbet af det sidste år været i dialog med rigtig mange af jer, og der er bred enighed om, at det med kvaliteten på korn er en kompleksitet - også i handlen. Lige fra usikkerheden omkring hvad der står ude på marken, til den endelige afregning på baggrund af leveret vare. Vi forstår problematikken og ved, at det ikke er noget digital handel kan løse alene. Derfor har vi nu teamet op med den finske virksomhed Grainsense, for at hjælpe jer til at kunne tilgå en handel med mest mulig viden om kvaliteten af den handlede vare.

Tag informerede valg i din handel - og i din produktion

Grainsense apparatet er en finsk opfindelse og er testet af flere hundrede landmænd verden over - inklusiv vores egen Kim Kjær Knudsen. Med hyppige kalibreringer har de opnået noget der minder om laboratorie-standarder i deres kvalitetstests. Og så tager det under ét minut at få svar.

En Grainsense test giver dig indsigt i kvaliteten af kornet på et øjeblik - og den viden kan selvfølgelig  bruges til meget mere end lige handlen. Som husdyrsproducent kan du nu i langt højere grad præcisionsfodre, og du kan som planteavler bedre planlægge din høst ud fra afgrødens kvalitet.

Grainsense tester på nuværende tidspunkt for kvaliteterne protein, vand, fiber, olie mm. og understøtter flg. sorter:

  • Hvede
  • Byg
  • Havre
  • Raps (Først når det er høstet)

Der kommer løbende nye kvalitetsparametre og råvaresorter på laboratoriet, så vi kan forhåbentlig også snart hjælpe med test på sojaskrå og lignende. Læs mere om Grainsense her

Få besøg af Commoditrader og få testet dit korn med et Grainsense apparat

Grainsense har stillet nogle apparater til rådighed henover høst, så i kan tilbyde kvalitetsmålinger til vores brugere. Vi tilbyder derfor at komme ud til dig og teste dit korn - hvad end det ligger i laden eller står og svajer ude på marken. Apparatet kan tage tests op til 3 uger inden høst, vi skal blot have lov at håndhøste lidt til prøverne.

Hvordan gør jeg?

  1. Book en test via platformen ved at udfylde formularen med ønsket dato for besøg som vist på billedet nedenfor. Når dette er gjort, vil du blive kontaktet af en Commoditrader medarbejder for at bekræfte aftalen. (Obs. der skal selvfølgelig tages forbehold for geografien og vores ressourcer - vi vil forsøge at nå ud til alle, der booker en test)
  2. Opret en annonce og upload dit analysecertifikat fra Grainsense - se videoguide til at uploade analysecertifikat her

 

Sådan tester vi med Grainsense hos Commoditrader

Det er vigtigt, at begge parter af en handel er indforstået med måden en test bliver taget på. Der skal selvfølgelig skrives i 'øvrige betingelser', at der handles på baggrund af et vedhæftet Grainsense kvalitetsrapport.

  1. Fair prøveudtagning: Vi samler en prøve fra minimum 10 steder i bunken/marken.
  2. Fair test: Vi laver minimum 3 test fra prøveudtagningen. Systemet vil automatisk regne et gennemsnit af alle tests.
  3. Testsvar på mobil:  Vi får via Grainsense app'en en rapport på test og gennemsnit, og denne sendes til dig på mail og/eller sms.

 


Og hva koster'ed så? 

Svaret er enkelt: Det koster ingenting! I kører rundt og høster - vi kører rundt og tester. Vi investerer noget tid i at finde ud af, om det her er til gavn for jer brugere -og dermed for platformen. Når vi så lancerer vores abonnementer pr. 1. august, så vil vi også have et udvidet kvalitetsabonnement i samarbejde med Grainsense, hvorigennem man lejer sit eget Grainsense apparat sammen med sit Commoditrader abonnement.

Du kan kontakte den danske distributør Geoteam her, hvis du vil vide mere om indkøbspriser af Grainsense apparatet.


Commodi update: Maj 2019

Commodi Update Maj 2019: Lancering, vellykkede handler og nye funktioner

LANCERING

Her godt halvanden måned efter lancering gør vi status. Vi kom udsædvanligt godt fra start med en flot åbning i TV2 News, med massiv dækning af historien om landbrugets nye handelsplatform, som hvis man skulle tro underteksterne, både ”vil fjerne mellemled” og ” vende op og ned på handlen med landbrugsvarer.” Vi tror nu ikke konflikten er så stor, men vi tager gerne debatten og de kritiske spørgsmål 😜

https://www.youtube.com/watch?v=erfA0P7DFlA

Landbrugsmedierne fik også nys om, at vi nu (langt om længe) kunne åbne dørene, og vi takker ydmygt for opmærksomheden på vores store dag. Vi kunne ikke have ønsket os end bedre lancering!

AKTIVITET

Siden har vi knoklet på med onboarding af brugere og siddet klistret til chatten og support telefonen, for at hjælpe alle godt i gang. Der er 450 validerede brugere og der har indtil nu været 120.000 ton udbudt med en god mix af:

Havre, Foderhvede, Foderbyg, Møllehvede, Sojaskrå, Solsikkreskrå, Halm og Frøgræs

Læs om brugernes erfaringer med at forhandle om prisen gennem platformen og om at fortsætte den personlige handel på en digital platform.

Det er en helt ny måde at handle på og et helt nyt system der skal læres, og det tager naturligvis tid, at få gjort alle helt trygge ved at oprette annoncer, vælge pariteter og lægge bud. Særligt det med bud har vi gjort meget ud af at fortælle om, da forhandlingen er en helt central del af prissætningen – ligesom at realistiske priser på annoncer selvfølgelig også er udgangspunktet for at modtage gode bud.

Vi forventer stor aktivitet omkring høst – og derfor opfordrer vi også alle, der skal handle før eller siden til allerede nu at oprette og forberede deres handelsprofil, så man er klar, når det gælder.

Se i videoen nedenfor, hvordan du forbereder basisannoncer, som du kan gemme på din profil, hvor den kun er synlig for dig selv. Når du er klar til at indskrive mængde, pris og termin, kan du offentliggøre dem på markedspladsen. Du kan selvfølgelig altid slette eller ændre i dem.

https://vimeo.com/325845302

TUREN GÅR TIL ØSTEUROPA

Ida, Nis og Alexandra har været på tur rundt i Baltikum og Østeuropa for at varme op til lanceringen der. Der har allerede været en overvældende positiv interesse og mange gode møder med handelshuse, producentforeninger, og landbrug. I Juni tager vi igen på tur – denne gang til Rumænien, Slovakiet, Ungarn, Polen og Baltikum. Vi tager gerne imod gode ideer og introduktioner, så kender du nogen der driver landbrug i disse områder, så send dem endelig vores vej.

Vi regner med at åbne markedspladsen i Rumænien senere på måneden og derefter følger Slovakiet, Polen og Baltikum til August. Følg med i nyhedsbrevet, der skriver vi meget mere om det, når vi nærmer os.

NYE FUNKTIONER

Med ”Bed om besøg” knappen, kan man nu nemt booke et møde, enten hjemme hos dig selv eller på video, hvis det passer bedre. Vi kan hjælpe dig med at opsætte din profil, oprette annoncer, give en generel gennemgang af platformen eller hjælpe med konkrete funktioner.

Sprog - platformen understøtter nu ungarsk, litauisk, slovakisk, rumænsk og polsk.

Økologi og omlægning tilføjet på havre, hvede, byg.

KOMMER SNART

Vi arbejder løbende med forbedringer, nye funktioner og services. Uden at afsløre alt for meget, kommer der snart tilføjelser til platformen, som gør det endnu mere trygt at handle på Commoditrader. Og så vil vi også gøre det nemmere at være opdateret på markedet relevante annoncer, så man ikke misser en god handel, når man er travlt beskæftiget i marken.

Meget mere om det meget snart.


Personlig og digital handel går hånd i hånd

Handlet på Commoditrader, 400 ton foderhvede fra Skjern til Skanderborg

Bulk Transport kører 400 tons foderbyg fra Herning til Skjern

Digital handel behøver ikke være hverken usikker eller upersonlig. På Commoditrader får du mulighed for at nå endnu flere mulige aftagere og leverandører end telefonbogen normalt indeholder. Men med de nye handelspartnere, er der stadig rig mulighed for at have en personlig og direkte kontakt og forhandle, helt som du normalt ville gøre.

På platformen er der både set handler helt uden snak, og handler der stort set er gennemført inde i funktionen 'beskeder'. Der er som sådan ikke nogle regler for, hvordan man skal handle på Commoditrader, for platformen er bygget fleksibelt til at kunne møde forskellige behov.

400 tons foderbyg fra Herning til Skjern

Ove Søndergaard fra Herning lavede mandag kl. 20.30 i sidste uge en salgsannonce på Commoditrader: 400 ton foderbyg af fin kvalitet. Onsdag formiddag kørte første læs mod Skjern.

Indimellem var der kommet et bud, som Ove synes var interessant - både taget pris, mængde og byder i betragtning. For det var ikke uvæsentligt, hvem budet kom fra.

"Jeg kunne jo se, hvem det var der bød og ville gerne sikre en handel - men vi skulle lige mødes på midten. Så handlen blev forhandlet inde i 'beskeder' på platformen, hvor vi også blev enige om, at det var kg for kg afregning, og at jeg ville sende et prøvelæs med direkte afregning, inden resten blev planlagt. Prøvelæsset fik som forventet en thumbs up, og jeg kunne sende den resterende mængde afsted - Nemt og effektivt." Forklarer Ove Søndergaard.

Lige præcis den handel brugte lidt af det bedste fra to verdener - den digitale rækkevidde til at finde nye handelspartnere og den personlige og direkte kommunikation til, trygt og effektivt, at nå til enighed.

Den personlige kontakt skaber sikkerhed på platformen:

I et mere åbent marked med mulighed for at handle med hidtil ukendte parter i ind- og udland, er der behov for transparens og åbenhed - man har brug for at have indsigt i hvem modparten i en handel er. Særligt i et marked, hvor der handles store kontrakter med differencierede kvaliteter, er det helt essentielt, at man kan tage informerede valg. Det har vi forsøgt at imødekomme gennem flere forskellige funktioner, der støtter op om hinanden:

  1. Transparens: Først og fremmest kan du altid se modparten af en handel inkl. kontaktoplysninger og cvr nummer. På den måde kan du også optage kontakten og kommunikere udenom platformen, hvis det foretrækkes.
  2. Kommunikation: Vi har udviklet et chatmodul, hvor i nemt og hurtigt kan få fat i hinanden og tale uformelt omkring den handel, i er ved at indgå -  ja, eller om vind og vejr for den sags skyld.
  3. Ratings: Lige nu bruger vi ratings som på trustpilot, airbnb, eBay og lignende platforme. Meget snart kommer der yderligere services til at validere de nye handelspartnere du møder på platformen, så du kan føle dig sikker i handlen.

OBS: Hvis man bruger chatten til at forhandle og blive enige om pris og vilkår, anbefaler vi, at i alligevel husker at få kontrakten med i hus. Når der er forhandlet færdig på beskeder. Opdater blot annoncen med de aftalte parametre og få en digital underskrift på de aftalte betingelser.


Handlende på Commoditrader: vi skal møde hinanden med bud indenfor skiven

HC Gæmelke, Røj landbrug, svinestald

Svineproducent HC Gæmelke og Jonas Nue Møller fra R2 Agro har handlet på Commoditrader. De fandt hinanden efter at have forhandlet om prisen.

Svineproducent HC Gæmelke lagde en købsannonce på 70 tons foderhvede på markedspladsen med en pris, som lå i den lave ende i forhold til markedet. Alligevel fik han hveden i hus, da Jonas Nue Møller fra R2 Agro lagde et bud på annoncen. Allerede efter første budrunde, havde de en pris, de begge var tilfredse med. Vi har stillet dem et par spørgsmål om handlen, og hvorfor de bruger Commoditrader.

Hvad?

70 tons Foderhvede

Hvem?

HC Gæmelke, svineproduktion og planteavl, Røj Landbrug
Jonas Nue Møller, Indkøb & Salg af korn, R2 Agro

 

Hvordan forløb handlen:

HC:
Jeg oprettede en profil en sen aften ved 22.30 tiden og blev ret hurtigt valideret. Jeg lavede annoncen med det samme, og næste morgen lå der et bud, som jeg så accepterede henad eftermiddagen. Så det gik faktisk rigtig nemt og hurtigt.

Hvordan satte du prisen?

HC:
Jeg havde i forvejen forhørt mig hos nogle foderstof folk og landmands kollegaer om, hvad der var af priser i markedet. Jeg vidste også, at en kollega lige havde handlet noget foderhvede på markedspladsen, og at den pris han fik lå lidt under markedsprisen, og så lagde jeg mig lidt under den.

Blev der forhandlet om prisen?

HC:
Jeg vidste godt, at jeg lå lavt på prisen, men man kan jo være heldig. Jeg fik så et lidt højere bud fra Jonas, som jeg sagde ja til. Jeg ville da gerne have handlet endnu billigere, men jeg synes, det var deromkring prisen skulle ligge. Jeg stod og skulle bruge hveden her og nu, og så var det også første gang, jeg handlede på Commoditrader, så jeg spillede ikke så højt spil - en anden gang kunne jeg måske godt finde på at lave et modbud.

JONAS:
Jeg byder kun på annoncer, som er nogenlunde realistiske, for at vi ikke spilder hinandens tid. Det synes jeg denne her var, og derfor var der også kun en kort forhandling og handlen gik hurtigt igennem. Sådan har det faktisk været i alle de handler, jeg har lavet på markedspladsen.

Hvorfor bruger du Commoditrader til at handle?

JONAS:
Den største fordel for os er, at vi nemt kan udbrede vores netværk - både ift. kunder og leverandører.

HC:
Jeg handler normalt med nogle lokale landmænd, men de havde ikke noget foderhvede på lager, og så prøvede jeg med en annonce på Commoditrader. Alt andet lige, kunne det jo også være, at nogle derinde solgte billigere end naboerne - så det er en god måde at prøve markedet af på.

Hvilket potentiale ser du i at bruge Commoditrader i fremtiden?

JONAS:
Jeg har ikke så mange varer på lager, og handler typisk fra A til B, så jeg bruger det mest til at gå ind og byde på noget - både køb og salg.  Men vi har også egen fabrik i Hedensted, hvortil vi køber foderbyg og foderhvede og nogle gange havre, og jeg kunne da godt forestille mig, at jeg til høst vil lægge annoncer ud, når vi har brug for at opkøbe.

Mine svenske kollegaer kigger også en del til sverige for at se, om der skulle være noget at handle der, så vi har helt sikkert interesse i at få nemmere adgang til markeder uden for Danmark, fx Sverige, Tyskland og Polen.

HC:
På sigt tror jeg, at bruger- og kreditvurderinger bliver afgørende ift. at handle med andre landmænd, så man får den sikkerhed.


Founder Ida Boesen i TV2 News

I forbindelse med lanceringen havde TV2 News sat deres business segment af til Commoditrader, og kørte nyheden om landbrugets nye handelsplatform hele morgenen med interviews med stifter Ida Boesen, landmand og investor Kim Kjær Knudsen og Økonomikonsulent fra Agrovi Elisabeth Skadhauge. Se indslaget med Ida her:

https://youtu.be/erfA0P7DFlA


Landmand Kim Kjær Knudsen i TV2 News

I forbindelse med lanceringen havde TV2 News sat deres business segment af til Commoditrader, og kørte nyheden om landbrugets nye handelsplatform hele morgenen med interviews med stifter Ida Boesen, landmand og investor Kim Kjær Knudsen og Økonomikonsulent fra Agrovi Elisabeth Skadhauge. Se indslaget med Kim her:

https://youtu.be/P_hq60Q03k0


Økonomikonsulent i TV2 News

I forbindelse med lanceringen havde TV2 News sat deres business segment af til Commoditrader, og kørte nyheden om landbrugets nye handelsplatform hele morgenen med interviews med stifter Ida Boesen, landmand og investor Kim Kjær Knudsen og Økonomikonsulent fra Agrovi Elisabeth Skadhauge. Se indslaget med Elisabeth her:

https://youtu.be/k0KuEo3MO7g