Grainsense og Commoditrader lancerer samarbejde under høst

Grainsense apparatet kan teste flere kvalitetsparametre på korn i Danmark op til 3 uger inden høst

Det kommer nok ikke som en overraskelse, at vi hos Commoditrader går ind for digitalisering. Vi ved dog også, at vi ikke kan udvikle alt til alle, og derfor holder vi også øje med andre innovative tiltag. Vi vil så vidt muligt lave partnerskaber med dem, der kan skabe ekstra værdi for jer brugere.

Vi har i løbet af det sidste år været i dialog med rigtig mange af jer, og der er bred enighed om, at det med kvaliteten på korn er en kompleksitet - også i handlen. Lige fra usikkerheden omkring hvad der står ude på marken, til den endelige afregning på baggrund af leveret vare. Vi forstår problematikken og ved, at det ikke er noget digital handel kan løse alene. Derfor har vi nu teamet op med den finske virksomhed Grainsense, for at hjælpe jer til at kunne tilgå en handel med mest mulig viden om kvaliteten af den handlede vare.

Tag informerede valg i din handel - og i din produktion

Grainsense apparatet er en finsk opfindelse og er testet af flere hundrede landmænd verden over - inklusiv vores egen Kim Kjær Knudsen. Med hyppige kalibreringer har de opnået noget der minder om laboratorie-standarder i deres kvalitetstests. Og så tager det under ét minut at få svar.

En Grainsense test giver dig indsigt i kvaliteten af kornet på et øjeblik - og den viden kan selvfølgelig  bruges til meget mere end lige handlen. Som husdyrsproducent kan du nu i langt højere grad præcisionsfodre, og du kan som planteavler bedre planlægge din høst ud fra afgrødens kvalitet.

Grainsense tester på nuværende tidspunkt for kvaliteterne protein, vand, fiber, olie mm. og understøtter flg. sorter:

  • Hvede
  • Byg
  • Havre
  • Raps (Først når det er høstet)

Der kommer løbende nye kvalitetsparametre og råvaresorter på laboratoriet, så vi kan forhåbentlig også snart hjælpe med test på sojaskrå og lignende. Læs mere om Grainsense her

Få besøg af Commoditrader og få testet dit korn med et Grainsense apparat

Grainsense har stillet nogle apparater til rådighed henover høst, så i kan tilbyde kvalitetsmålinger til vores brugere. Vi tilbyder derfor at komme ud til dig og teste dit korn - hvad end det ligger i laden eller står og svajer ude på marken. Apparatet kan tage tests op til 3 uger inden høst, vi skal blot have lov at håndhøste lidt til prøverne.

Hvordan gør jeg?

  1. Book en test via platformen ved at udfylde formularen med ønsket dato for besøg som vist på billedet nedenfor. Når dette er gjort, vil du blive kontaktet af en Commoditrader medarbejder for at bekræfte aftalen. (Obs. der skal selvfølgelig tages forbehold for geografien og vores ressourcer - vi vil forsøge at nå ud til alle, der booker en test)
  2. Opret en annonce og upload dit analysecertifikat fra Grainsense - se videoguide til at uploade analysecertifikat her

 

Sådan tester vi med Grainsense hos Commoditrader

Det er vigtigt, at begge parter af en handel er indforstået med måden en test bliver taget på. Der skal selvfølgelig skrives i 'øvrige betingelser', at der handles på baggrund af et vedhæftet Grainsense kvalitetsrapport.

  1. Fair prøveudtagning: Vi samler en prøve fra minimum 10 steder i bunken/marken.
  2. Fair test: Vi laver minimum 3 test fra prøveudtagningen. Systemet vil automatisk regne et gennemsnit af alle tests.
  3. Testsvar på mobil:  Vi får via Grainsense app'en en rapport på test og gennemsnit, og denne sendes til dig på mail og/eller sms.

 


Og hva koster'ed så? 

Svaret er enkelt: Det koster ingenting! I kører rundt og høster - vi kører rundt og tester. Vi investerer noget tid i at finde ud af, om det her er til gavn for jer brugere -og dermed for platformen. Når vi så lancerer vores abonnementer pr. 1. august, så vil vi også have et udvidet kvalitetsabonnement i samarbejde med Grainsense, hvorigennem man lejer sit eget Grainsense apparat sammen med sit Commoditrader abonnement.

Du kan kontakte den danske distributør Geoteam her, hvis du vil vide mere om indkøbspriser af Grainsense apparatet.


Personlig og digital handel går hånd i hånd

Handlet på Commoditrader, 400 ton foderhvede fra Skjern til Skanderborg

Bulk Transport kører 400 tons foderbyg fra Herning til Skjern

Digital handel behøver ikke være hverken usikker eller upersonlig. På Commoditrader får du mulighed for at nå endnu flere mulige aftagere og leverandører end telefonbogen normalt indeholder. Men med de nye handelspartnere, er der stadig rig mulighed for at have en personlig og direkte kontakt og forhandle, helt som du normalt ville gøre.

På platformen er der både set handler helt uden snak, og handler der stort set er gennemført inde i funktionen 'beskeder'. Der er som sådan ikke nogle regler for, hvordan man skal handle på Commoditrader, for platformen er bygget fleksibelt til at kunne møde forskellige behov.

400 tons foderbyg fra Herning til Skjern

Ove Søndergaard fra Herning lavede mandag kl. 20.30 i sidste uge en salgsannonce på Commoditrader: 400 ton foderbyg af fin kvalitet. Onsdag formiddag kørte første læs mod Skjern.

Indimellem var der kommet et bud, som Ove synes var interessant - både taget pris, mængde og byder i betragtning. For det var ikke uvæsentligt, hvem budet kom fra.

"Jeg kunne jo se, hvem det var der bød og ville gerne sikre en handel - men vi skulle lige mødes på midten. Så handlen blev forhandlet inde i 'beskeder' på platformen, hvor vi også blev enige om, at det var kg for kg afregning, og at jeg ville sende et prøvelæs med direkte afregning, inden resten blev planlagt. Prøvelæsset fik som forventet en thumbs up, og jeg kunne sende den resterende mængde afsted - Nemt og effektivt." Forklarer Ove Søndergaard.

Lige præcis den handel brugte lidt af det bedste fra to verdener - den digitale rækkevidde til at finde nye handelspartnere og den personlige og direkte kommunikation til, trygt og effektivt, at nå til enighed.

Den personlige kontakt skaber sikkerhed på platformen:

I et mere åbent marked med mulighed for at handle med hidtil ukendte parter i ind- og udland, er der behov for transparens og åbenhed - man har brug for at have indsigt i hvem modparten i en handel er. Særligt i et marked, hvor der handles store kontrakter med differencierede kvaliteter, er det helt essentielt, at man kan tage informerede valg. Det har vi forsøgt at imødekomme gennem flere forskellige funktioner, der støtter op om hinanden:

  1. Transparens: Først og fremmest kan du altid se modparten af en handel inkl. kontaktoplysninger og cvr nummer. På den måde kan du også optage kontakten og kommunikere udenom platformen, hvis det foretrækkes.
  2. Kommunikation: Vi har udviklet et chatmodul, hvor i nemt og hurtigt kan få fat i hinanden og tale uformelt omkring den handel, i er ved at indgå -  ja, eller om vind og vejr for den sags skyld.
  3. Ratings: Lige nu bruger vi ratings som på trustpilot, airbnb, eBay og lignende platforme. Meget snart kommer der yderligere services til at validere de nye handelspartnere du møder på platformen, så du kan føle dig sikker i handlen.

OBS: Hvis man bruger chatten til at forhandle og blive enige om pris og vilkår, anbefaler vi, at i alligevel husker at få kontrakten med i hus. Når der er forhandlet færdig på beskeder. Opdater blot annoncen med de aftalte parametre og få en digital underskrift på de aftalte betingelser.


Commoditrader kåret som årets innovative ide i Agroindustrien

Commoditrader vinder Løvens hule på Vækst'18. Commoditrader kåret som årets innovatiove ide i agroindustrien.

Inden vi overhovedet har lanceret Commoditrader og åbnet markedspladsen, blev vi inviteret til Vækst'18. I konkurrencen "Løvens Hule" dystede vi mod tre andre upcomming virksomheder om titlen som "årets nye ide i agroindustrien"

To minutter. Så lang tid tager det at præsentere Commoditrader og konceptet bag. Det var i hvert fald vilkårene i konkurrencen "Løvens hule" på Vækst '18. Præcis som i TV showet af samme navn får en ny virksomhed to minutter til at overbevise et panel af skarpe dommere. Og det gjorde Commoditrader.

Den bedste præsentation og mest innovative idé

Dommernes begrundelse for at udråbe Commoditrader til vindere var leveringen af en virkelig god og gennemarbejdet præsentation. Og så kom Commoditrader ifølge dommerne med den mest innovative idé.

"Vi har valgt dem som tænker mest innovativt, og potentielt kan disrupte hele landbruget," lød dommernes begrundelse.

Tilhørerne i det fyldte lokale fik underholdning for alle pengene. Udover Commoditrader kunne de høre om et digital fugleskræmsel, lasermonitorering af insekter og datastyring af produktionen.

Læs mere om alle funktionerne på Commoditrader og tilmeld dig, for at modtage nyheder og information, når markedspladsen åbner.

Vækst'18 blev præsenteret af Landbrugsmedierne og Yara

Læs mere på LandbrugsAvisen